Vi havde fuldstændig glemt, at prod.red. Joachim Holmgaard er på skiferie i denne uge. Og vi siger ikke, at man kan mærke, at dagens afsnit mangler en helikopter, som ligesom har det overordnede overblik over indholdet, men afsnittet, du skal til at høre, kan muligvis betegnes som "pjattet". Det afholder os dog ikke fra at lave mere afslørende journalistik med hjælp fra nye tystys-kilder, for der er for alvor kommet skred i vores breaking afsløringer om Lily Collins. Vi skal også tale om at arbejde et sted, som har et ekstremt frigjort forhold til sex, danskernes asociale forhold til samkørsel, Christian har været på besøg hos vores kollega Simon - og så høster vi frugten af, at vi bad jer om at sende mails ind om SÅ mange forskellige ting i sidste afsnit. Og meget apropos; I kan altid komme i kontakt med os på Curlingklubben@dr.dk. Optag et memo på din telefon, og send os det som lydbesked i en mail, eller bare send en god gammeldags omgang tekst, hvis I brænder inde med noget. Vi lyttes ved på fredag!