Genstart Folgen

Rynken på næsen og løftede øjenbryn betyder ikke det samme for en person med grønlandsk baggrund, som det gør for en med dansk. Men når en dansk kommune skal afgøre, om et barn skal tvangsfjernes, kan de benytte de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser, som tager udgangspunkt i danske og vestlige måder at udtrykke sig og være forældre på. Det har været kritiseret i årevis af eksperter og organisationer. Men det er en nylig, mediedækket sag om tvangsfjernelsen af et barn af en grønlandsk mor, der har genantændt bålet. Aktivist Tina Naamansen fortæller i dag om nonverbal kommunikation og fordomme mod grønlandske forældre. Genstart spørger, hvorvidt det danske system overser afgørende kulturforskelle i mødet med grønlandske medborgere. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 1/12.

Mere end 20 sortklædte Brøndby fans løber ned langs banen på Brøndby Stadion. De fleste er iklædt sort tøj og baklavaer-masker, der kun lige tillader øjnene at se ud. De har ét mål for øje. De vil i kødet på FCK's tilhængere på den modsatte udebanetribune. Romerlys og kasteskyts flyver igennem luften. Familier og børn søger tilflugt længere oppe på tribunen, inden politiet stormer ind på banen og får det stoppet. Episoden til det seneste derby mellem Brøndby og FCK er bare et ud af mange eksempler på, hvordan en gruppe voldelige fodboldfans tager fokus fra bolden. Blandt andet fordi medlemmer af rockerklubber skifter vest og rygmærke ud med brøndbytrøjer. Bare i løbet af efteråret har Brøndby fans totalt smadret en bodega, angrebet klubbens egne frivillige og plyndret en 7-Eleven. Så er en mindre gruppe rockerrelaterede Brøndby fans i gang med at smadre en hel fodboldkultur? Det spørger vi journalist på Ekstrabladet Maya Westander om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29/11.

Det er kun makrel i tomat, der overskygger den svedige ost som det allerværste pålæg i madpakken. Den er næsten uacceptabel at have med i tasken. Men nu skal det være slut med de lunkne rugbrødsmadder, for efter årtiers diskussion er skolemad kommet på finansloven. Tanken er, at det skal sikre god ernæring og dermed bedre livskvalitet for alle børn. Men også at fællesskabet i klassen bliver bedre, hvis alle får serveret samme lune ret. Men det gode fællesskab kommer ikke automatisk med en nye skolemadsordning, mener sociolog og forsker ved Western Norway University of Applied Sciences, Sidse Schouby Andersen. I dagens Genstart fortæller hun om det ideelle 12-frikvarter. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28/11.