Det er blevet lille-fredag i Curlingklubben, og det betyder selvfølgelig, at det er tid til vores sjaskvåd-T-shirt-konkurrence, som, Christian holder hårdnakket fast i, er et underholdende indslag for hele familien uden ubehagelige konnotationer. Det har Maria dog tænkt sig at udfordre lidt i dag, og lige pludselig er Christian på tynd (og sjaskvåd) is. Vi skal også snakke om, hvem der er mest fra landet, vi skal snakke med børn om deres yndlingsrestauranter, kigge på veganske juleopskrifter og hjælpe Maria med at finde en god påstand, så hun kan være med i 'Påstand mod påstand'.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.