Det er seks dage siden, at den britiske dronning, Elizabeth, døde i en alder af 96. Siden da har hun været på lidt af en tur. Eller det har hendes lig i hvert fald. Og havde det været 500 gram hakket oksekød, der var blevet transporteret rundt på den måde, så skulle det nok en tur i skraldespanden. Så vi har brug for en ekspert i lig, der kan fortælle, hvordan det kan blive transporteret sådan rundt. Vi runder også lige en ret så omdiskuteret sag, som vi også har dækket skamløst: Søren Pape og hans eksmand, Josue Medina Vasquez. For vi har dækket sagen intenst her i Curlingklubben, og nu er der jo kommet noget af en udvikling i sagen. Vi skal også have en ekspertvurdering om inflationen og energikrisen af vores håndbold/fodboldekspert, nemlig barnet Eigil. Og så skal vi også opmuntre nogle bagere.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.