Danmark har ikke længere det reneste drikkevand i verden! Og det er selvfølgelig en skam, men vi er helt sikre på, at mange danskere (ligesom Christian) er ret godt gearet til en fremtid uden drikkevand, simpelthen fordi, de ikke drikker særligt meget vand i forvejen. Til gengæld elsker de sodavand. Vi skal også prøve at hjælpe de danske fitnesscentre lidt, for de mangler alle de tilmeldinger, de plejer at få i december og januar. Derfor lader vi lytterne gøre reklame for DERES fitnesscentre, og så kan man jo også lige høre dem om, hvor meget de kan bænke. Plus - Curlingklubben har fået nye jingler, vi snakker om klamme ting, man siger som ungdomsforelsket, og så har Maria set tre sæsoner af en TV-serie, som hun gerne vil give en (lidt forsinket) anmeldelse af.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.