Så er det sidste dag, vi sender 'Curlingklubben - ekstra ungt' med Christian Bonde og Jannik Schow! Og det bliver en sand fest. Første halvdel af programmet er en sand mande-godbid, hvor vi igen åbner for mande-følelses-brevkassen - og så skal vi nedbryde tabuet om et helt almindeligt, menneskeligt mandeproblem, nemlig ufrivillig rejsning. I anden halvdel af programmet bliver det rigtig ungt - for en konkurrerende radiokanal satser på at ramme den unge målgruppe med opera! Og hvis det er rigtigt, at ungdommen vil have opera, ja, så skal de også kunne få det i Curlingklubben. Men Christian tror heller ikke rigtigt på, at ungdommen vil have opera, så det undersøger vi. PLUS - vi har Levels som fredagsopera!!!
Værter: Christian Bonde og Jannik Schow.