Efterforskningen af drabet på amerikanske Brian Thompson, CEO i sygeforsikringsselskabet UnitedHealthcare, tog en drejning i sidste weekend. Her fandt politiet nemlig en rygsæk i Central Park i New York. Og i tasken fandt de pengesedler fra brætspillet Monopoly. Et spil, der blev bygget på antikapitalistiske tanker, men i dag repræsenterer det komplet modsatte. Sammen med en forsker dykker vi ned i brætspillets vilde historie.
For nylig udkom Netflix med en biopic om Jomfru Maria. Kvinden, der fødte Guds søn på jord, en karakter der spiller en stor rolle i juletiden og en skikkelse som vi i dagens program skal dykke ned i. For hvad ved vi egentlig om Jomfru Maria? Det spørger vi en kirkehistoriker om.
Vi skal også forbi caféen som uddøende race, de gode dårligere julefilm og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Ane Cortzen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Silke Fensman.