Brand new-forelskede Signe går i sort så snart hun bare fornemmer, at der er et skænderi på vej. Faktisk starter der en borgerkrig indeni i hende, som overdøver, hvad der rent faktisk foregår omkring hende. Hvad handler det om? Og hvordan lærer man at skændes, når det hver gang føles som om, det er liv eller død?
Milo sætter pris på at være et empatisk menneske, men han er bange for, at det er for meget af det gode. For hans kæreste følelser - især de triste - påvirker Milo i nærmest lammende grad. Er Milo nødt til at skrue ned for den empati, han sætter så meget pris på? Eller er det noget andet på spil..?
Derudover taler vi om, hvordan man er en uforglemmelig bordmakker, boller i karrys transformative krafter - og så tager vi en tur i en konspirationstaxa!
Medvirkende: Signe Thielsen & Milo Kinnock.
Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
Vært: Sebastian Lynggaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
Musik: "Hold up" Beyonce.
Redaktør: Andreas Jeppesen.